Der er mange slags karse

Forleden havde jeg besøg af Anna og Augusta – to herlige piger, der gerne ville komme og smage på noget karse.

Mikrogrønt og rucola og solsikkespirer og hvad jeg ellers kaldte karsen – de ord kunne jeg selv rode rundt med, for pigerne var det hele karse  – og det er jo i grunden en meget mere enkel og forståelig beskrivelse af fænomenet – så her kommer lidt tanker om hvad en lille bitte have faktisk kan åbne op for.

2016-03-14 01.06.46

Det var rucola, der faldt bedst i pigernes smag. Rucola smager skønt, men også meget specielt og karakteristisk, så jeg blev – glædeligt  – overrasket over deres valg. Selv ville jeg nok have foreslået dem, at smage på nogle af de mere milde mikrogrønt som ært, solsikke og kløver. Jeg har også hørt fra en mor til en anden pige, at hun bedst kan lide radissen – fordi den er lyserød! Så den spiser hun, selv om mange måske vil mene, at den er for stærk til børn.

Måske sætter vi ubevidst nogle smagsmæssige barrierer op for vores børn, ved kun at tilbyde dem de madvarer, som vi tror de bedst kan lide – og lader måske derfor vores børn gå glip af en hel masse forskellige smagsoplevelser?

Det er vist almindelig kendt, at børn skal tilbydes nye grønsager mange gange, før de tager dem til sig og kan lide dem – men hvorfor er det egentlig, at grønsagerne er nye? Måske fordi vi som forældre ikke har givet vores børn lejlighed til at smage på dem endnu …

Når børn selv får lov til at opleve glæden ved at dyrke planter, får lov til at være med i køkkenet – også selv om det er besværligt og tager længere tid, så hjælper vi dem faktisk til at få mere madmod og lyst til at prøve at smage på nye ting.

Vi kan hjælpe vores børn til at få et sprog omkring smagsoplevelser, hvad smager sødt, surt, stærkt, bittert, hvad kan de godt lide og hvad er de mindre glade for.

Finmotorikken øves med stor koncentration
Finmotorikken øves med stor koncentration

For mindre børn er der meget læring i at passe en lille have, man ser frøet spirer, man lærer at der skal være lys og vand, finmotorikken trænes ved vanding og høst og smagssansen kommer i spil, når der høstes.

Dyrk madglæden med dit barn – du kan købe tiny gardens her. God fornøjelse med at give dine børn nye smagsindtryk!

Mange mikrogrønne hilsner

Helle, tiny gardens

PS På Facebook ligger der en lille film, hvor du se Augusta vande karse og fortælle om, hvilken slags hun bedst kan lide https://www.facebook.com/tinygardensdk

 

0 kommentarer “Der er mange slags karseTilføj din →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *