chia karse

Kender du chia frø? Måske gør du, for de er blevet meget populære på det sidste og sågar udråbt til “superfood” bl.a. på grund af deres høje indhold af omega-3-fedtsyrer og fibre. Man kan lave grød af frøene, komme dem i bagværk og smoothier, men vidste du, at man også kan lade frøene spire ligesom karse? Det kan man – og der kommer de fineste små spirer op i løbet af en uges tid – pakket med vitaminer!

Prøv at dyrke chia karse

Du sår chiafrøene ligesom karse og høster dem, når de stadig er på kimbladsstadiet – altså ligeså snart de første små blade viser sig.

Her er en udførlig vejledning til, hvordan du kan dyrke din mikrogrønt om vinteren.

Kort tid efter at du har sået frøene vil spireprocessen begynde. Med chia frø kan du se det med det blotte øje, fordi de danner en slags gele rundt om frøet. Geleen omslutter frøet, hvilket giver en høj fugtighed – og det fremmer spiringen.

Både chia, karse og basilikum danner en gel rundt om frøene, når spireprocessen går i gang.
Både chia, karse og basilikum danner en gel rundt om frøene, når spireprocessen går i gang.

Kimbladene er buttede halv-ovaler med en støvet grøn farve. Stænglerne er hvide og der dannes hurtigt et fint og tæt tæppe af mikrogrønt.

chia karse dyrket på hampemåtte i en tiny garden
chia karse dyrket på hampemåtte i en tiny garden

 

Brug chiakarse som almindelig karse

Smagen hører til i den milde ende af skalaen og du kan bruge den ligesom du bruger almindelig karse til at få en sundt, grønt drys på din mad.

Vidste du?

Chiafrø, Salvia hispanica,  stammer fra Mexico og Guatemala, hvor de dels indgår i den daglige kost, bliver brugt som lægemiddel og til skønhedsprodukter. I USA har man særlige “chia pets” der er lerbeholdere, ofte formet som dyr, hvor chiafrøene så vokser ud som pels.

 

chia pet

 Kom selv i gang

Det er let at dyrke sin egen chia karse, så frøene, vand omhyggeligt hver dag og efter en uges tid kan du høste den lækreste chia karse i din egen vindueskarm.

Her kan du købe økologiske frø med tilhørende hampemåtter.

0 kommentarer “chia karseTilføj din →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *