Salat med sukkerærter, bagte tomater og mikrogrønt

Prøv denne skønne salat hvor de lidt vintertrætte tomater får et skud kærlighed i ovnen, sukkerærterne tilfører sprødhed og mikrogrønten giver det pikante prik over i’et.

Der er lidt afkølingstid, så lav ikke salaten i sidste øjeblik.

Det skal du bruge

  • 250 g cherrytomater
  • 2 ss olivenolie
  • 1 ts rørsukker
  • Tørret oregano, chiliflager, salt og peber efter smag
  • 1 bakke sukkeræter
  • Lidt spæde salatblade
  • Solsikkeskud
  • Sennepsspirer
  • 1 ts sesamfrø
  • 1 ts olivenolie
  • et stænk god balsamicoeddike

Sådan gør du

  • Rør en marinade af olivenolie, sukker, oregano, chiliflager, salt og peber
  • Vask og halver tomaterne og læg dem skærefladen opad i et ildfast fad eller på et stykke bagepapir og pensel dem med marinaden
  • Bag dem i ovnen ca. 1 time ved 125 grader
  • Dryp dem med lidt balsamicoeddike og lad dem køle af (lav evt. en dobbelt portion, de kan holde sig på køl i en 3-4 dage og er superlækre som tilbehør til stort set alt)
  • Varm 1 ts olivenolie på panden og rist sukkerærter og sesamfrø heri ca. 1 minut. De skal bare lige få varme, men bevare sprødheden. Køl dem af
  • Vask og tør salaten.
  • Klip mikrogrønt (brug dem du bedst kan lide, men vælg en der er lidt skarp i smagen, så den giver lidt kant til salaten)
  • Anret salaten på et smukt fad

Hav altid friske krydderurter lige ved hånden – dyrk din egen urtehave i vindueskarmen, det er hurtigt, nemt og sundt.  Du kan købe økologiske frø lige her!

Velbekomme!

0 kommentarer “Salat med sukkerærter, bagte tomater og mikrogrøntTilføj din →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *